Nu må det gerne snart blive forår!!
Februar 2011 af Lene Nordsmark
Vi går mod lysere timer!
Så er vi nået til februar måned - jeg synes lige det har været jul. Men vi går mod lysere timer og det hjælper lidt på humøret.
Vi har været en del indestængte her i januar med influenza og halsbetændelse, men for første gang i lange tider har jeg ikke været den som har været hårdest ramt (7-9-13). Det er også på tide at jeg kommer ovenpå igen.
Selv om vi ikke rigtigt har kunne kommen nogen steder, har vi alligevel planlagt en hel del - Claus fødselsdag - han bliver jo 50 år i år, Melinas start i skolen og vores sommerferie.
Det bliver ikke nemt med Claus' fødselsdag, han vil gerne have en fest, men som han siger "ikke for hver en pris". Så det ender nok med at vi holder den i flere omgange - det bliver det nemmeste - for alle parter. Måske tænker han på at vi jo også snart har kobberbryllup. Ja det er den 4. marts 2012. Det er mærkeligt at tænke på at det allerede er 12½ år siden vi blev gift!!
Melina skal starte i skolen til august, hun er ikke rigtigt klar over hvad det går ud på endnu, men vi forsøger at vende hende til tanken. Det bliver interessant at finde ud af hvordan den skolen er, hun skal gå på. Gå det ikke godt, er vi blevet enige om at finde en skole nær mit arbejde i Roskilde, men naturligvis vil vi give skolen nær vort hjem en chance.
Sommerferien skulle vi have holdt på Samsø i år, men det bliver på Møn i stedet. Vi fandt et smukt sted, så der tager vi hen, så er vi heller ikke så langt hjemmefra denne gang hvis det skulle gå galt. Det er måske godt.
Lyset er ved at vende tilbage og vi kan forhåbentlig snart blive fri for den forbistrede vinter med sne. Vi trænger til foråret skal komme. Men det gør vel alle.
De bedste tanker og hilsner til jer der gidder læse dette!
Lene